Torsdag d. 7. marts 2024 blev der afholdt rejsegilde på den nye butik til Thansen i Hobro, som PRO Developments har været projektudvikler på. Den kommer til at ligge i Hobro’s nye og velbesøgte retail-område ved Langelandsvej i Hobro Syd. Her har PRO Developments også udviklet nye butikker til flere andre af de stærkeste butikskoncepter i Danmark, som JYSK, Harald Nyborg og jem & fix.
Projekterne er blevet muliggjort efter et fint samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune og PRO Developments, hvor der blev skabt et nyt plangrundlag for området.
Projektet bliver realiseret i fint samarbejde med Peter Stounberg og Frederik Riis Østergaard fra DS Flexhal, Ole Kjærsgaard og Mads Møller Hansen fra bygherre Louisendal A/S samt Mike Ørgaard Nielsen og Lars Holger Schmidt fra T. Hansen Gruppen A/S.
Butiksåbning er planlagt til sidst i april måned. Ved siden af den nye butik til Thansen bliver der opført et ledigt lejemål, som hermed udbydes til leje. Lejemålet er i alt cirka 1.500m², men kan opdeles, så der bliver to lejemål på hver cirka 750m² om ønsket. Interesserede lejere kan henvende sig til vores projektudvikler Finn Kristoffersen på tlf. 2522 9060.