COOP365 PÅ HADSUNDVEJ I RANDERS

Endelig, efter en lang udviklingsperiode og nedrivningen af den gamle og utidssvarende fakta på Hadsundvej i Randers, kan Coop slå dørene op for en helt ny og topmoderne Coop 365-butik.

Så kom dagen, hvor den nyopførte Coop365 åbnede på Hadsundvej 83 i Randers. Der var stort fremmøde og festivitas til åbningen fredag morgen kl. 07.00, hvor borgmester Torben Hansen og butikschef Christian Friis Frost holdt tale.

Den nye Coop365 butik er 1.100m² med et salgsareal på 730m², hvilket er mere end dobbelt så stort som den gamle Fakta. Det er butikschef Christian Friis Frost, der driver dagligvarebutikken på Hadsundvej 83.

Det nye Coop365-koncept ligger sig mellem discountbutikker og kvalitetssupermarkeder. De vil være billigere i pris, bedre i udvalg og nemmere i hverdagen. Helt konkret er sortimentudvalget udvidet med 600-700 flere varer i forhold til Coops nuværende discountbutikker.

Stort tillykke til Coop og randrusianerne med den flotte nye dagligvarebutik.